Uddannelse

Aalborg Sygehus deltager i uddannelsen af samtlige sundhedsfaglige uddannelser.

Uddannelse og kompetenceudvikling er en grundlæggende forudsætning for at Aalborg Sygehus kan varetage sine opgaver, herunder øgede krav til effektivitet, fleksibilitet og kvalitet.

Sygehuset medvirker i betydeligt omfang i den praktiske del af samtlige sundhedsfaglige grunduddannelser og i en række administrative og tekniske grunduddannelser. Der er hver dag året rundt knap 400 personer under uddannelse på Aalborg Sygehus, og sygehuset uddanner årligt over 600 personer. I tallene er ikke inkluderet den postgraduate uddannelse på lægeområdet.

Hvert år afholder Aalborg Sygehus temadagen “Den hvide verden“, hvor du kan komme få en rundtur på nogle af sygehusets afdelinger, deltage i workshops, prøve nogle af de ting, som de forskellige faggrupper arbejder med og få svar på alle dine spørgsmål.